Anders Matthesen


 

´JOKES - FRA EN HVID, STRAIGHT MAND´
- En stand-up aften med Anders Matthesen

Anders Matthesen er tilbage med spritny stand-up som vi kender det bedst - Matthesen, en mikrofon og en kæmpe pulje af jokes.

Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det, vi alle sammen kender, græmmes og undres over.
Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes - masser af jokes - og den helt store, kæmpe 'griner'.

Det nye stand-up materiale blev til på Fanø i efteråret 2021. Siden da er det blevet udviklet og finjusteret ved en række dinér-shows udelukkende på ´Kongekilden´ i Klampenborg, hvor bunker af nye jokes og bits er kommet til undervejs. Kun de bedste har overlevet og ser nu dagens lys i færdig form på Matthesens kommende, nye turné.

Billetter til Matthesens turnéer bliver vanen tro revet væk. Så er man en af dem, der vil opleve, hvad han nu har fundet på, bør man sikre sig billet inden længe.

Anders fortæller:
"Jeg tror vi allesammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at komme ud og optræde og møde mit elskede livepublikum. Jeg kan slet ikke vente på at se dem alle sammen på spillestederne. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde. Hvis det skal lade sig gøre at turnere under pandemi og krig, er det nødvendig med et let-omstilleligt set-up … så det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv … og jokes - masser af jokes. Gør jer klar … Det bliver optur!!"

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 90 min.
    Stand Up
    Ingen

 

 

 
Kalender
Der blev ikke fundet nogle forestillinger.