Ravnen


 

Operaeventyr for voksne

Tre mystiske havnymfer, et kor af vampyrer, en dyster munk i skoven og en død ravn… Det lyder måske som en gotisk roman fra begyndelsen af det nittende århundrede, men er i virkeligheden en libretto skrevet af selveste H.C. Andersen.

Historien vækkes musikalsk til live af komponisten J.P.E. Hartmann, der har skrevet nogle af de mest elskede danske salmer og sange f.eks. "I sne står urt og busk i skjul" og "Blomstre som en rosengård", men hvis værker for mange er glemt. Idet partituret til denne ukendte perle kan prale af noget af den mest fantastiske bel-canto musik, der er skrevet i det nordlige Europa, bliver Ravnen opsat som den sjette opera i Den Danske Serie.

Armilla holdes skjult fra omverdenen af sin far, Norando. Drevet af sin vilde fantasi og sine uendeligt mange bøger, drømmer den unge pige om den verden udenfor, som hun ikke må betræde. Hun forsvinder ind i en fantasiverden befolket af vampyrer og havnymfer, der kan spå om fremtiden. Her opfinder hun en sørgmodig prins, som kun kan reddes af hendes kærlighed.

Opera i 3 akter
Opføres på dansk med danske overtekster
Musik - Johan Peter Emilius Hartmann
Libretto - Hans Christian Andersen - med ny dialog af Philipp Kochheim

Introduktion til Opera ½ time før forestillingen

Den Jyske Opera

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 150 min.
    Teater
    Teater